Fra langfart med bananer i lasten til pensionisttilværelse ved Tjørnehaven

Image
Fra langfart med bananer i lasten  til pensionisttilværelse ved Tjørnehaven
81-årige Sonja Skivholme fra Galten har sejlet på de syv verdenshave. I dag sysler hun med at dekorere glas og bakker i sit hjem ved Tjørnehaven, hvor eventyrene stadig bliver fortalt af de mange figurer, som fylder reolerne i hendes stue.
Sonja Skivholme fra Galten har langt fra levet et ’almindeligt’ liv. Hendes liv er en beretning, med både sorger og personlige sejre.
81-årige Sonja Skivholme kan ligne enhver ældre kvinde fra Galten. Når hun bevæger sig med forsigtige skridt fra sin bolig til aktiviteter for Tjørnehavens beboere om tirsdagen, afslører hun ikke at have levet et liv, som har været fyldt med eventyr.
Det tager en tid før Sonja Skivholme åbner døren til sin toværelses bolig, for hun går ikke så godt. Hendes ryg gik i stykker som følge af slid. 
Stuen i boligen ved Tjørnehaven er fuld af malerier, fotos og strikkeprojekter. Reolerne bugner med figurer, mange af dem med eksotisk udseende, der vidner om et usædvanligt liv. I baggrunden kører fjernsynet, for sådan kan Sonja lide det. Soveværelset er fyldt til randen med håndarbejdsprojekter. 
Sonja byder på kaffe og Noisette; små belgiske chokolader.
»Det er noget af det eneste, jeg kan spise. Faktisk har jeg tabt mig fem kg over de sidste fire uger,« siger Sonja alvorligt. 
Foruden kroniske smerter har hun overlevet fire blodpropper med forstanden intakt, men Sonja er sej. De slag, som hun er blevet tildelt i livet, har styrket hende. Der ryger godt nok nogle cigaretter ned, men Sonja mener ikke, det kan være anderledes, når hun til daglig tilbringer meget tid foran fjernsynet. 
Fra 'dum' til sergent
Sonja blev født i Aarhus i 1935. Hendes mor arbejdede ude som kontordame, og faren var mekaniker. Begge forældre var overbeviste om, at Sonja var 'dum', og hun blev derfor taget ud af skolen efter 7. klasse. 
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 9. august 2016
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-