Bestyrelsen for Galten Vandværk har fokus på både vandkvalitet, forsyningssikkerhed samt potentielle udefra kommende trusler.
Forbrugerne tilknyttet Galten Vandværk stod med et vitalt valg, da Galten Vandværk 26. marts afholdt ordinær generalforsamling: Skulle de gå til generalforsamling eller lod de Danmarks afgørende fodboldlandskamp mod Nordmakedonien i TV løb af med sejren.
»Vi var lidt udfordret af landskamp og samtidig generalforsamling i varmeværket, så vi var kun 27 fremmødte inklussive bestyrelsen. Jeg håber, at dette et tegn på at man generelt er tilfredse med Galten Vandværk,« konkluderer formand Kim Kusk Mortensen.
Ved generalforsamlingen kunne han også berolige forbrugere, der eventuelt er blevet ængstelige angående den lokale vandkvalitet i kølvandet på det fokus drikkevandet fik i forbindelse med valgkampen op til folketingsvalget i marts.
»Jeg fastslog, på trods af al den polemik der har været i forbindelse med valget omkring vores drikkevand, at vi har en fin vandkvalitet i Galten Vandværk,« siger Kim Kusk Mortensen.
»Vi er i fuld gang med at opdatere alle ...
