Foreninger og lokale initiativer får en million kroner i Coronahjælp fra AURA

Image
Klan-spejderne i DDS 1. Galten Gruppe er blandt de lokale modtagere af støtte fra AURA's corona-hjælpepakke.

AURA Energi har igen uddelt økonomisk hjælp til coronaramte foreninger og lokale initiativer i Østjylland. Denne gang bliver 69 modtagere begunstiget.

Nedlukningen af samfundet og de mange aflysninger af sportsaktiviteter, kulturarrangementer og events betyder, at en lang række af de lokale foreninger kæmper hårdt for at holde at sig i live.

Derfor besluttede AURA's bestyrelse kort før jul endnu en gang at sætte en million kroner af til at understøtte lokalsamfundet og de mange kulturinstitutioner, idrætsforeninger, sociale initiativer og forsamlingshuse, der er ramt af medlemsflugt og manglende indtægter på grund af Corona-restriktionerne.

»Pandemien har store konsekvenser for os alle, og de mange aflysninger i forbindelse med nedlukningen af Danmark rammer i høj grad de foreninger, der er omdrejningspunktet i vores lokalsamfund. De fleste virksomheder og større kulturinstitutioner bliver hjulpet af de statslige hjælpepakker, men de mange lokale foreninger og sociale initiativer får ikke samme mulighed. AURA er som lokalt ejet andelsselskab optaget af at skabe værdi for vores andelshavere, og for os er det en del af andelstanken også at hjælpe i denne situation,« siger Carsten Höegh Christiansen, adm. direktør i AURA Energi.

Meget stor søgning

Ligesom efter forårets nedlukning har der igen været stor søgning til AURA's Corona-hjælpepakke. Hele 137 ansøgninger - en tredjedel flere end ved den første hjælpepakke i maj 2020 - er denne gang blevet afleveret, og det til et samlet beløb på den gode side af fire millioner kroner.

»Forhåbentligt kommer vi snart ud på den anden side af Corona-restriktionerne, og så skal vi hurtigst muligt have gang i vores lokalsamfund igen. Derfor er det så vigtigt, at de lokale foreninger og initiativer også eksisterer på det tidspunkt. Vi har brug for de stærke lokale kræfter til at holde lokalområderne i gang,« siger Henning Kruse, nyvalgt bestyrelsesformand i AURA Energi.

Spejdere ser frem til tur

For Det Danske Spejderkorps' 1. Galten gruppe betyder støtten fra AURA Energis hjælpepakke ro i maven hos unge klanspejdere.

»Spejderne har siden sommeren 2019 haft ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 3. februar 2021

Lokale modtagere af støtte fra AURA Energis corona-hjælpepakke
Følgende foreninger i Folkebladets udgivelsesområde er blevet tilgodeset med støtte fra AURA:

Det Danske Spejderkorps' 1. Galten-gruppe (5.000)
Borum Forsamlingshus (15.000)
Foreningen for Toustrup Forsamlingshus (11.000)
Galten Motorcykel Klub (10.000)
Galten-Skovby Esport (10.000)
Harlev Basketball Klub (10.000)
Harlev IK Håndbold (15.000)
Låsby Forsamlingshus (15.000)
Sjelle Forsamlingshus (10.000)
Sorring Borger og Kulturhus (15.000)

Del på
Bagerhuset

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-