Foredrag om den lokale kirkekunst i og omkring Galten

Image
Marianne Purup fortæller om den lokale kirkekunst ved et foredrag onsdag d. 25. oktober på Galten Bibliotek.

Kunsten og inventaret i vores kirker afspejler århundreders kulturhistorie og fortæller om hverdagsliv og store forandringer. Onsdag d. 25. oktober kl. 19 på Galten Bibliotek kan du høre meget mere om kunsten i kirkerne.

»Når vi rejser, stikker mange af os gerne næsen ind i kirkerne på torvet eller piazzaen,« siger Marianne Purup, foredragsholder, og fortsætter:

»Vi kan jo heldigvis gøre det samme lige her, hvor vi bor. Vi kan nyde kirkens æstetiske rum og måske endda finde roen til at reflektere over livets og tidens gang.«

Med nysgerrigheden som drivkraft og lysten til at inspirere til nye, meningsfulde oplevelser ”henne om hjørnet” har Marianne Purup besøgt samtlige 65 kirker i Søhøjlandet og i samarbejde med provstierne i Skanderborg og Silkeborg m.fl. forfattet to guidebøger om kirkekunsten.

Fokus på de lokale kirker

I foredraget vil Marianne have ekstra fokus på kunsten, udsmykningen og inventaret i Galten, Skovby, Sjelle, Storring, Skørring, Skivholme og Stjær.

Alle deltagere får et eksemplar af de to guidebøger med hjem.

Billetter til foredraget kan købes via bibliotekets hjemmeside.

Læs Galten Folkeblad 18. oktober 2023

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-