Forårshumør trods kuldegrader

Image
Forårshumør trods kuldegrader
»Når først solen skinner, vil vi jo gerne have, at det ser pænt ud omkring os«, siger Lars Bering Andersen, Bygma, hvor kunderne tydeligvis er i forårshumør.
Alle venter på foråret. Også hos Bygma i Galten, der mærker kundernes utålmodige trang til at komme i gang med at gøre haven forårsklar.
Kalenderen siger forår. Men selvom temperaturerne i øjeblikket ikke leder tankerne ret meget hen på hverken staudebedet eller køkkenhaven er der mange, der sukker efter at komme i gang med at gøre haven klar til den kommende sæson.
Det vidner kundernes ærinde hos Bygma om i øjeblikket.  
- Selvom alt er pivfrossen i øjeblikket, så er det tydeligt, at folk trænger til at komme ud i haven. Og når først solen skinner, vil vi jo gerne have, at der ser pænt ud omkring os, siger byggemarkedsleder hos Bygma Galten, Lars Bering Andersen.
Der er især ét emne, der står højt på kundernes dagsorden i øjeblikket.
- 8 ud af 10 kunder, der kommer ind af døren lige nu, har en udfordring med mos i græsplænen, som de spørger om gode råd til, forklarer Lars.
Grøn græsplæne - igen
Det er ikke noget tilfælde, at mosset har taget overhånd i mange græsplæner. 
- Det har noget at gøre med de klimatiske forhold. Efter et fugtigt vinterhalvår ovenpå en våd sommer trives mosset rigtig godt, forklarer Lars Bering Andersen, der anbefaler en tretrins-indsats for at komme mosset til livs.
- Man starter med jernvitriol for at få mosset svedet af. Når den er det, river man op i det med håndkraft eller en plænelufter, der løsner alt mos og samler det sammen. Til sidst skal man efterså med græsfrø og give kalk og gødning. Så får man en pæn grøn græsplæne igen, anbefaler Lars og tilføjer:
- Selvom man godt kan starte tidligt med det, er man nødt til at vente, til frosten er gået af jorden, og der må ikke ligge sne ovenpå.
Derudover er tiden også moden til at starte med forspiringen indendøre, eller hvis man har drivhus. 
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 19. marts via e-paper-linket i venstre side
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-