Første fælles løbetræning i et halvt år

Image
Det var ikke køerne, men løberne i Harlev løb og motion, der i lørdags var glade for atter at "komme på græs".

Humøret var højt blandt deltagerne i lørdags ved Harlev løb og motions første træning efter seks måneder med corona-nedlukning og sommerferie.

»I Harlev løb og motion er vi nu endelig kommet i gang med træningen igen. I forårsforløbet nåede løberne kun to ugers træning inden Mette Frederiksen lukkede Danmark ned,« fortæller Jeanette Sørensen fra Harlev løb og motion.

Solen og en blå himmel bød medlemmerne velkommen tilbage og flaget var naturligvis også hejst i anledning af første træning. På kaffebordet var håndspritten også blevet en fast del allerede.

Gang i alle fem hold

»Der var gang i den på alle fem hold og instruktører i godt humør. I Harlev løb og motion er der fem hold: Walk, begynderløb, motionsløb, halv- og hel-marathon hold. Der løbes to gange om ugen. Onsdage kl. 17.30 og lørdage kl. 9.30,« fortæller Jeanette Sørensen idet hun tilføjer:

»Rigtig mange var glade for endelig at kunne mødes igen og få gang i træningen og fællesskabet igen. Nu ser vi frem til mange sjove løbetræninger.«

Læs Galten Folkeblad 9. september 2020

Del på
PF Biler

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-