Flere tusinde års liv i Galten kortlægges

Image
Selv for arkæologisk ukyndige giver mørke pletter på jorden en tydelig indikation af, at der er tale om spor efter stolpehuller. Louise Søndergaard viser her et eksempel på hvorledes udgravninger finder sted i lag.

Arkæologer fra Museum Skanderborg er godt i gang med at afdække spor efter historisk liv i den kommende Horsegård-udstykning i Galten. Borgerne inviteres på en rundvisning tirsdag d. 14. september kl. 16.30.

»De higer og siger
i gamle Böger,
i oplukte Höie
med speidende Öie,
paa Sværd og Skiolde
i muldne Volde,
paa Runestene
blandt smuldnede Bene.«

Man fornemmer nærmest skuespillerikonet Poul Reumerts velkendte distinkte deklamation af Adam Oehlenschlägers digt Guldhornene, når man træder ind på Museum Skanderborgs arkæologiske udgravningsfelt i den nye Horsegård-udstykning i Galten.

Her har medarbejdere fra museet siden uge 31 søgt efter arkæologiske spor. Arbejdet fortsætter frem til uge 42.

Typisk involveres museumsfolkene for en screening af arealer ved større udstykningsprojekter som dette. I hvert fald når der er indikationer på, at der kan være noget af arkæologisk værdi.

»I dette tilfælde vidste vi f.eks., at fundamenterne til Galtens ældste gård lå i området, og det ville vi gerne ud at kigge på,« fortæller arkæolog og museumsinspektør ved Museum Skanderborg Louise Søndergaard og uddyber:

»Vi laver altid en vurdering af landskabet, og vi ved også, at der for mange år siden er fundet nogle “lækre” ting på den anden side af søen. Terrænnet her ligger med godt udkig, og ikke langt til vand, så vi tænkte, at der var en god idé at få det undersøgt.«

4000 år gammel flintdolk

Det foreløbige arbejde har ikke blotlagt hverken "guldhorn" eller andre epokegørende arkæologiske fund, men der er mange klare spor som vidner om bosætning i området.

Blandt det fundne er det meste af en flintdolk, hvor spidsen er knækket af. Dolken er omkring 4000 år gammel.

»Dengang var der også mode, og flinthuggeren har forsøgt at ramme det helt nye look sydfra, hvor man lavede nogle flotte bronzedolke. Bronze har vi dog intet af heroppe, så det måtte blive i flint. I hvert fald her i den allersidste del af stenalderen, og omkring 1700 f.Kr. indledes bronzealderen, hvor det dyrebare bronze kom herop via handelsruter,« forklarer Louise Søndergaard.

Fire langhuse

Dolken er fundet på overfladen af en grube fra jernalderen, og ifølge arkælogen er der indtil videre ingen regulær bebyggelse fra stenalderen.

»Der findes spredte fund hist og her, der vidner om at de har været i området, men måske ikke været bosiddende netop her. Først omkring 500 f. Kr. begynder en bebyggelse at være stedfast her,« vurderer Louise Søndergaard.

På det højeste areal ind mod Galten er der udgravet fire langhuse. Tre af disse ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 8. september 2021

Del på
Super Brugsen Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-