Flere markante boligprojekter på vej i Galten

Image
»Porskjærhus« er navnet på et formentlig kommende byggeri på adressen Porskjærvej 2, med fire etager ud mod Søndergade, faldende til tre og to etager langs Porskjærvej. Den hvide bygning til venstre er Bagerhuset.

I løbet af få år vil den østlige side af Søndergade – på strækningen fra Porskjærvej til Tjørnehaven – næppe være til at genkende i forhold til det nuværende.

Ved et borgermøde i torsdags præsenterede Skanderborg Kommune og folkene bag to byggeprojekter på strækningen de første tegninger af byggeri i to til fire etager på adresserne Porskjærvej 2 (nuværende villa) og Søndergade 15 (nabogrunden til Butik Aroma).

En kommende lokalplan kan også komme til at omfatte adresserne Søndergade 17-25.

Cirka 75 borgere havde tilmeldt sig borgermødet på Klank Idrætscenter. Fra kommunens side var mødet tænkt som en slags  foroffentligheds-borgermøde for gennem en tidlig dialog at give borgerne adgang til at kommentere og påvirke projekterne.

Der foreligger end ikke officielle ansøgninger på, men der er fra arkitekterne bag lagt et betydeligt forarbejde i beskrivelserne, så mon ikke det ender med ansøgninger i retning af det præsenterede.

Beskeden spørgelyst

Spørgelysten var til at overskue, og ingen af kommentarerne var af bidsk kommentar. 

Den sparsomme spørge- og kommenter-lyst fik formanden for kommunens Miljø og Planudvalg, Claus Leick til vittigt at spørge forsamlingen, om ikke man havde fået aftensmad. Dette med henvisning til at der ved tidligere borgermøder i Galten har været højlydte meningstilkendegivelser, ikke mindst hvad angår byggeri i højden.

»Jeg vælger at tage det som et udtryk for, at dette her måske ikke er helt tovligt,« afrundede byrådspolitikeren.

Måske beror de udeblevne meningstilkendelser også på, at alle forinden var blevet gjort opmærksom på, at kommentarer og indsigelser skulle indsendes  skriftligt uanset om man italesatte dem på mødet eller ej.

Ligeledes slog miljø- og planudvalgsformanden fast, at kommunen endnu ikke har forholdt sig nærmere til de præsenterede projekter al den stund at der ikke foreligger konkrete ansøgninger. Således har man alene screenet projekterne for, om de eventuelt skulle være i strid med lovgivningen.

Foroffentlighedsfase

Læs nærmere om projekterne på www.skanderborg.dk/sondergade

Her efterspørger Skanderborg Kommune borgernes ideer og forslag til adgangsforhold, placering af bebyggelse, udformning af bebyggelse mod Søndergade og mod Virkelyst, parkeringsforhold eller andet, der vedrører den kommende planlægning for området. 

Foroffentlighedsfasen løber frem til onsdag 23. oktober 2019.

Sidenheden følger den traditionelle offentlighedsfase med lokalplans-fasen.

Læs Galten Folkeblad 15. oktober 2019

s15

Sådan kan projektet på Søndergade 15 – mellem Butik Aroma og den nuværende villa på hjørnet af Porskjærvej og Søndergade komme til at se ud, med fire etager ud mod Søndergade og tre etager nærmest Virkelyst-bebyggelsen.

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-