Flere huller i golfklubben

Image
Flere huller i golfklubben
I en tid, hvor andre indskrænker og passer på, vælger Aarhus Aadal Golf Club ved Harlev at udvide banekapaciteten med en såkaldt rated 9 hullers Pay & Play bane.
Nu bliver det snart endnu sjovere og mere udfordrende at besøge den velbesøgte pay & play golfbane i Harlev. Den nuværende par 3 bane i Aarhus Aadals Golf Club bliver i løbet af sommeren udvidet med fire huller. Resultatet bliver en såkaldt 9 hullers rated bane i kuperet terræn med fem par 4 huller og fire par tre huller. Alle er velkomne til at spille på banen - også dem som aldrig har prøvet golfens herligheder før.
Finansiering via jordsalg
Beslutningen om udvidelsen, der længe har stået højt på golfklubbens ønskeseddel, blev vedtaget på generalforsamlingen den 15. marts 2012. Finansieringen er kommet på plads, ved at klubben har solgt et stykke jord fra til kommunen. Arbejdet med at etablere de nye huller, går i gang straks, og Aarhus Aadals Golf Club forventer, at banen står færdig inden vintersæsonen. Mens anlægsarbejdet står på, vil det fortsat være muligt at spille på den nuværende bane.
Klubbens nye forretningsfører og tidligere træner Peter Agerboe udtaler:
- Med udvidelsen får vi nu mulighed for at give et tilbud til de golfspillere, der ønsker større udfordringer end en almindelig par 3 bane giver, herunder at kunne benytte wood’s på de nye par 4 huller. Vi vil samtidig tilbyde medlemskaber, der giver en mere løs tilknytning til klubben men stadig retten til at benytte banen, vores unikke træningsfaciliteter og fremragende restaurant”.
 
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-