Flere dagtilbudspladser på vej i Galten-Skovby

Image
1. juli er der 12 ekstra vuggestuepladser i Galten-Skovby. Genrefoto

12 børn i GaltenSkovby får nu tilbudt en plads i nærområdet. En rullende børnehave med 25 pladser er også på vej.

Nye muligheder er spiret frem efter et stormøde om kapacitetsudfordringerne, godt hjulpet på vej af en lempelse af pladskravene i dagtilbuddene. Det betyder, at der etableres seks ekstra vuggestuepladser i Galten-Skovby til 16. juni og yderligere seks vuggestuepladser til 1. juli.

Børnene får plads i dagplejens legestuelokaler, som Børnehuset Guldsmeden tidligere har lånt grundet Corona.

»Pladsanvisningen har allerede gennemgået listerne for at finde dem, der har pasning længere væk end eget og nabodistriktet, og det er disse børn, som er blevet tilbudt overflytning til Skovby. Derudover er vi i gang med at afsøge flere konkrete muligheder i forlængelse af stormødet,« siger udvalgsformand Trine Frengler (S).

Fagsekretariatet Børn og Unge arbejder blandt andet på en ”rullende børnehave” – en bus indrettet med garderobe, bord/bænke, opbevaring, aktivitetsmaterialer, tekøkken og toilet. Bussen får plads til cirka 25 børn.

»Busløsningen er på den lidt længere bane, da der er en leveringstid på tre måneder fra bussen er købt, men det bliver et godt supplement til de eksisterende dagtilbud. Erfaringerne med rullende børnehaver fra andre kommuner er rigtigt gode,« siger Trine Frengler.

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-