Flaskepant-donationer har rundet 15.000 kr.

Image
Sara Buur Hansen er som springgymnast glad for de nye springfaciliteter, som giver nye muligheder for udfoldelse. Derfor er hun også glad for de mange borgere og kunder hos Meny i Harlev, der i det forløbne år har skænket flaskepant-bonner til Harlev Idræts- og Kulturcenter.

I løbet af godt et år er cirka 650 flaskebonner hos Meny i Harlev blevet skænket til støtte for Harlev Kultur- & Idrætscenter.

For godt et år siden – i april 2021 – blev opsat en postkasse ved den nye flaskeautomat hos Meny i Harlev.

Hensigten var at lokalområdets borgere og Menys kunder kunne donere flaskepanten som støtte til etableringen af Harlev Idræts- & Kulturcenter.

Og kunderne i Meny har støttet meget flot op omkring initiativet.  På godt et år er indsamlet lidt over 15.000 kr.

I alt er der afleveret cirka 650 bonner og af en gennemsnit værdi på 23 kroner. Bonnen med det største beløb havde en værdi af 203,50 kroner.

Thomas Buur Hansen og Sara Buur Hansen fra Harlev er blandt støtterne og brugerne af HI&K.

11-årige Sara går til spring og er meget begejstret for de nye springfaciliteter. Ligeledes er hendes far Thomas medlem af HIK fitness på 1. sal i det nye HI&K. De er begge glade for at lokalområdet samlet har støttet op om projektet, og synes det er en god ide med muligheden for donering af flaskepant.

Butikschef Thomas Rytter er positivt overrasket over beløbets størrelse og han er meget glad for at kunne bidrage til fællesskabet.

Aftalen mellem HI&K og Meny fortsætter og den indsamlede støtte vil fremover gå til at kunne afvikle forskellige fællesskabende arrangementer i HI&K til glæde for lokalområdets borgere.

Læs Galten Folkeblad 25. maj 2022

Del på
Jensine

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-