Fest i kølvandet på åbning

Image
Fest i kølvandet på åbning
Det lokale 5-mandsorkester, The Kvisters underholder med 50'er- og 60'er-musik ved motorvejsfesten mandag aften på Låsby Kro.
En gruppe borgere i Låsby ærgrede sig over, at indvielsen af det nye motorvejsstykke mellem Låsby og Hårup på mandag i tidsrummet kl. 9.30-12.30 er forbeholdt dem, der har fri eller ikke arbejder en mandag formiddag.
Derfor besluttede de at stable et arrangement på benene samme aften 1. december. 
»Motorvejen har stor betydning for Låsby. Da strækningen fra Aarhus til Låsby åbnede i 2003 steg huspriserne og byggegrunde blev udsolgt på meget kort tid. Åbningen af det næste stykke har nu især betydning for den meget ekstra trafik der er kommet i området de forgangne 10 år. Hver dag er der kø fra Låsby mod Silkeborg. Åbningen af strækningen til Hårup giver trafikanterne mulighed for at komme hurtigere frem. Og dermed også for bedre afvikling af lokaltrafikken,« siger formand for Låsby Borgerforening, Mette Hoeck Klausen, som er én af initiativtagerne bag det ekstra arrangement til fejring af åbningen.
Nationalret på menuen
Arrangementet afholdes mandag aften 1. december fra kl. 18 på Låsby Kro. Her serveres Danmarks nationalret og kroens specialitet, stegt flæsk med persillesovs samt kaffe og småkager. 
Til kaffen kigger Carsten Sandgaard fra Vejdirektoratet forbi og fortæller om byggeriet, tankerne bag og udfordringerne undervejs.
Efter oplægget underholder det lokale 5-mands orkester The Kvisters med god musik fra 50’erne og 60’erne. For dem der har lyst til at danse er det også muligt.
Alle er meget velkomne. Tilmelding kan ske direkte til Låsby Kro. Prisen for hele arrangementet er kun kr. 129,- pr. person.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-