Fem folkeskoler står bag stor erhvervsmesse i Galten-hallen i januar

Image

Elever fra 8. klasse ved lokalområdets folkeskoler får mulighed for nærmere information om lokale virksomheder ved et nyt messe-initiativ.

Torsdag den 23. januar kl. 17-19 vil Galten-hallen danne rammen om en nyskabelse – en erhvervsmesse, hvor lokale virksomheder får mulighed for at præsentere deres fagområde for cirka 215 elever i 8. klasse og deres forældre.

Det er fem lokale skoler: Gyvelhøjskolen, Skovbyskolen, Låsby Skole, Herskind Skole og Stjærskolen, der samler elever på 8. klassetrin samt forældre til en erhvervsmesse.

Formålet med messen er at skabe fokus på hvilke jobfunktioner der findes i de lokale virksomheder, så man – ad den vej – kan finde ud af, hvilken uddannelse der måske vil være relevant at kigge nærmere på.

»Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne er et centralt tema i en samtid, hvor der efterspørges flere unge særligt i de erhvervsrettede uddannelser. Vi vil understøtte de unge i at opnå større kendskab til, og indsigt i, hvad netop disse uddannelser kan føre til i forhold til et fremtidigt arbejdsliv,« siger Helen Kristiansen, viceskoleleder på Gyvelhøjskolen om initiativet og tilføjer:

»Vi vil understøtte en kvalificering af de unges bevidste uddannelsesvalg. Vi forventer, at erhvervsmessen medvirker til at øge antallet af elever, der vælger de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.«

Styrket overgang til erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Erhvervsmessen etableres i et samarbejde mellem skolerne fra den nordlige del af Skanderborg Kommune, ErhvervSkanderborg og lokale erhvervsdrivende.

De lokale erhvervsdrivende præsenterer deres fag – og medvirker derigennem til at styrke overgangen fra grundskole til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, hvor fokus på branchekendskab går forud for uddannelseskendskab.

Den lokale erhvervsmesse forventes at komplementere den eksisterende kommunale uddannelsesmesse.

Læs Galten Folkeblad 24. september 2019

F

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-