Fællesmøde om akut mangel på pladser til de mindste

Image
Alternative løsninger på de aktuelle udfordringer med at finde tilstrækkeligt antal pladser til børnepasning er temaet for et fællesmøde d. 11. maj. Genrefoto: Skanderborg Kommune

På et stort fællesmøde 11. maj skal hver en sten vendes i forhold til at finde alternative løsninger på de udfordringer, som Skanderborg Kommune har med at skaffe pædagogiske tilbud til de 0-6-årige.

Undervisnings- og Børneudvalget indkalder til stormøde for at diskutere udfordringerne med mangel på pladser i mange områder af kommunen.

Byrådspolitikere, kontraktholdere, forældrebestyrelser, forældre på venteliste og tillidsrepræsentanter sætter sig sammen for at finde alternative løsninger på kapacitetsudfordringen – der lige nu er størst i Galten-Skovby-området.

»Vi har stor forståelse for den svære situation, som forældre befinder sig i, og nu samler vi alle gode kræfter til et fælles dialogmøde, hvor vi kan arbejde med problemstillingerne og afdække, om der er perspektiver, som administrationen, og vi i udvalget ikke har fået øje på,« siger Trine Frengler formand for undervisnings- og børneudvalget og tilføjer:

»Hvis der er personer, foreninger eller lignende lokalt, som har input, er de velkomne til at kontakte mig.«

Fordeling af pladser

De aktuelle indskrivningstal og prognoserne viser fortsat stor efterspørgsel på pladser i nogle dele af kommunen, og det kan mærkes i pladsanvisningen.

»Vi får en del henvendelser fra frustrerede forældre, der presser på for at få en anden løsning for deres barn. Men vi er nødt til at holde fast i de principper, der er fastsat for fordeling af pladser, og at ingen kan springe fremad i køen, selvom det giver frustrationer,« fortæller chef for dagtilbudsområdet Charlotte Styver.

Pavilloner på vej i Svaneparken

Som en del af løsningen opstilles pavilloner i Svaneparken med plads til 25 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn.

En mere permanent løsning i området - en ny daginstitution i Horsegården-udstykningen – ser ud til at kunne åbne i 2024, da der først skal lokalplanlægges i området. Dagsinstitution her er estimeret til 45 vuggestuepladser og cirka 100 børnehavepladser.

Her er nye børnehaver på vej i de kommende år i Skanderborg Kommune.
Dyrehaven (Skanderborg): forventet åbning efteråret 2021
Galten: (forventet åbning i 2024)
Ry: (i forbindelse med den nye skole)
Stilling :(under planlægning)
Hørning: (i forbindelse med den nye skole. Forventet åbning i skoleåret 2022/2023).

Perspektiver eller gode ideer omkring kapacitetsudfordringen kan sendes til formand Trine Frengler på trine.frengler@skanderborg.dk eller chef for dagtilbudsområdet Charlotte Styver på charlotte.styver@skanderborg.dk.

Læs Galten Folkeblad 28. april 2021

Del på
Decoplant

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-