»En skidegod plan, Egon!«

Image
»En skidegod plan, Egon!«
Benny, Kjeld og Egon blev genoplivet i anledning af Bio Husets genåbning og gjorde lykke, da de uddelte balloner til alle interesserede. Nogle af ballonerne indeholdt gavekort til filmoplevelser.
Bio Huset blev behørigt genindviet med dagslang fest på Torvet.
Hvis Olsen-Banden har været involveret i projekteringen af "den nye udgave" af Bio Huset, så må det være undtagelsen, der bekræfter reglen om, at ikke alle "Egons" planer ender med at gå i vasken.
Den folkekære trio - med betydeligt lokalt præg - skabte stor jubel, da bandemedlemmerne ved lørdagens genindvielse af Bio Huset dukkede op fra salens mørke med favnen fuld af balloner, som gavmildt blev delt ud blandt de cirka 200 fremmødte i kølvandet på åbningstalen. Nogle af ballonerne indeholdt gavekort på biograf-oplevelser.
»Alt klappede som planlagt, pølserne blev langet over disken i en lind strøm, Cirkus Minimus underholdt børnene, jazzmusikken fangede det voksne publikum, Treat her Right leverede ægte rockmusik og sluttelig tog vores lokale Silas Huusom de unge med storm. Så kort og godt en meget vellykket og ikke mindst velbesøgt dag. Vi anslår at omkring 400 gæster, store og små, unge og gamle, var omkring Torvet og biografbygningen,« siger Tove Severinsen fra bestyrelsen.
Mange beundrede salen
Ind imellem dagens filmprogram var der mulighed for at se den nyrenoverede sal. Og det var der mange som benyttede sig af.
»Mange Galten-borgere benyttede lejligheden til at se deres nye biograf. Og begejstringen var stor – alle meldte tilbage, at byen har fået en hamrende flot og farverig biografsal. Nu håber vi så, at ”film skal ses i biografen” også er nået til Galten,« siger Tove Severinsen med henvisning til, at to måneder uden film på lærredet kan mærkes på bundlinjen.
Læs hele artiklen og se flere billeder i Galten Folkeblad 20. august 2013
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-