Image
Jakob Pedersen, Marianne Nørholm Villadsen og Maja Amalie Veilbæk optræder søndag i Framlev kirke.
Søndag d. 22/3 kl. 15 i Framlev kirke kan man komme med på en musikalsk tidsrejse med vokal- og orgelmusik fra Bach til Britten.
»Forvent arier, lieder, duetter og lækker instrumentalmusik,« lyder det fra arrangørerne ved Harlev-Framlev kirker.
Koncerten er med Marianne Nørholm Villadsen (orgel, fagot), Jakob Pedersen (tenor, orgel) og Maja Amalie Veilbæk Frederiksen (sopran).
Maja er til daglig kirkesanger i Harlev og Framlev kirker, mens Jakob og Marianne er ansat i Tilst kirke som henholdsvis kirkesanger og organist.
De har kendt hinanden, siden Maja sang i børnekoret i Tilst kirke og samarbejder nu professionelt om små og større projekter.
