En mærkesag at hjælpe andre

Image
En mærkesag at hjælpe andre
»Vi tager dem i mindre portiner, så man ikke får krampe i fingrene« smiler Lone Clausen (t.v.) og Bodil Kaastrup, der efterhånden har stor erfaring i at klippe frimærker "rene".
To års konkurrence sluttede, da gildemester for Sct. Georgs Gildet i Galten for nylig kunne aflevere 2,1 kg brugte frimærker til den landsdækkende indsamling. Formålet er at samle penge ind til velgørende formål, og nu er en ny indsamling skudt i gang.
Dronning Margrethes profil med stempel og dato er et af de mest almindelige. Men uanset motiv,  størrelse, stempel og pålydende værdi modtages alle frimærker med stor tak. 
De glade modtagere er Sct. Georgs Gildet Porskjær i Galten. Og det er ikke fordi, de interesserer sig særligt for frimærker. Det handler derimod om at hjælpe andre. 
Overskuddet fra videresalget af frimærkerne går nemlig til hjælpearbejde. Sct. Georgs Gilderne fungerer som støtte-organisation for de lokale spejdere, men herudover yder de også støtte til en lang række samfundsrettede aktiviteter og humanitære projekter i og uden for Danmark.
For de omkring 100 gilder landet over, der indsamler frimærker, går der lidt sport i konkurrencen om, hvem der kan samle flest frimærker. 
»Fordi det betyder noget«
Efter to års indsamling af frimærker i det lokale regi, har gildemester i Galten, Lone Clausen, netop afleveret Sct. Georg Gildet Porskjærs bidrag på 2,1 kg.
De er samlet ind af de lokale gildebrødre med hjælp fra venner, bekendte og lidt lokale virksomheder, der på denne måde hjælper ved at samle frankerede postkort, kuverter eller bare afklippede brugte mærker. Og et enkelt frimærke vejer ikke meget, så med 2,1 kg er der tale om en anseelig mængde, der er indsamlet og efterfølgende klippet "rene".
»Vi gør det, fordi vi ved, det betyder noget. Prøv lige at tænke på, hvad en pose penge til et julemærkehjem betyder,« siger Lone Clausen. 
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 22. oktober 2013 via e-paper-linket i venstre side
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-