En ærefuld skoledyst

Image
En ærefuld skoledyst
Et glimt fra pigernes halvleg ved sidste års møde mellem Gyvelhøjskolen og Skovbyskolen i forbindelse med 'Vild med Galten-Skovby'. I 2014 vandt Gyvelhøjskolen. I fjor gik titlen til Skovbyskolen. Hvem vinder på fredag?
»Arrangementet er med til at vise børnene hvilke muligheder, der er i området,« siger skoleleder Christian Rotbøl om Skovbyskolens engagement i fredagens arrangement ’Vild med Galten-Skovby’.
Den festlige dag er sædvanen tro blevet til i et samarbejde mellem Skovbyskolen og Gyvelhøjskolen, Galten FS, GMF og Nordea. Arrangementet, som i år bliver afviklet for tredje gang, sigter på at skabe en festlig dag for alle involverede i lokalområdet.
Programmet for festlighederne begynder kl. 15 ved Klank Idrætsanlæg med aktiviteter, der spænder fra dåsekast over judo til livemusik. I både Skovby og Galten vil Falck stå for fremvisning brandbiler. 
Men vigtigst for mange af skoleeleverne er nok fodboldkampen mellem Skovbyskolen og Gyvelhøjskolen, som er en årligt tilbagevendende begivenhed.
Sejrssikker skoleleder 
Udskolingsklasserne i begge skoler kæmper om at vinde kampen, og dermed æren ved at få pokalen ”med hjem”. Den er et tegn på skolens overlegenhed og beholdes som trofæ til næste års fodboldkamp. 
»Skovbyskolen tog pokalen sidste år, og jeg er sikker på at sejren er hjemme igen i år. Skovbyskolen er udstyret med et fremragende trænerteam bestående af udskolingslærerne Rune Hørsted og Lasse Sorgenfrei,« siger skoleleder Christian Rotbøl selvsikkert.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 23. august 2016
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-