Elever vil lave hjemmeside til Skovbyskolens Venner

Image
Elever vil lave hjemmeside til Skovbyskolens Venner
Otte seje drenge har mod på at skabe en hjemmeside til den nye forening, Skovbyskolens Venner.
Hjemmesiden skal medvirke til at skabe større synlighed omkring foreningens arbejde - hvis formål er at skabe et godt skoleliv og miljø på Skovbyskolen til glæde for elever, ansatte, forældre og lokalmiljøet. 
Med sigte på at skabe synlighed efterlyste bestyrelsen således frivillige til at hjælpe med oprettelsen af en hjemmeside. Det resulterede bl.a. i en henvendelse fra Rasmus Bergholdt, far til Simon og Louise i indskolingen. Udover at byde ind med sine egne kompetencer havde han også gjort sig tanker om at inddrage eleverne og dermed lave et projekt i projektet. Det lød som sød musik i foreningens ører.
Otte drenge bød ind
Projektet blev annonceret på elevintra og forældreintra og torsdag den 15. november kunne interesserede elever komme til uforpligtende møde på skolens bibliotek, hvor Rasmus fortalte om projektet og elevernes forskellige opgaver og muligheder i forbindelse med projektet. En del af tanken er, at eleverne skal prøve at være kunder på hinandens arbejde, så de kan få konstruktiv kritik i processen. Tanker om hvor vidt projektet kan gå, går fra intern fremlæggelse, til fremlæggelse på andre skoler til at kunne blive præsenteret i andre netværksgrupper eller lignende.
Målgruppen for projektet var udskolingseleverne, hvoraf 14 dukkede op til mødet og heraf  var der otte seje drenge, der havde mod på at bruge noget tid på at skabe Skovbyskolens Venners nye hjemmeside. 
Skolefest i april
Hvordan projektet kommer til at gå vides ikke endnu, men startens engagement fra Rasmus og drengene skaber forventninger om en rigtig god proces og resultat. Drengene havde hver især erfaringer med at lave bl.a. hjemmesider og spil, så det er ikke utænkeligt, at Rasmus også kan lære noget nyt i dette projekt.
Det er ikke første gang Skovbyskolens Venner har held til at inddrage eleverne i foreningens arbejde. Logoet blev således skabt gennem en elev-konkurrence om at skabe det perfekte logo. Her blev logoet til ved at smelte to forslag sammen.
Foreningen første meget synlige tiltag er at være arrangørerne af en skolefest i april for alle elever og forældre.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-