Ekstra sommerferieaktiviteter for børn og unge

Image
Skanderborg Kommune har modtaget 2,7 mio. kr. fra regeringens særlige Covid-pulje til aktiviteter for børn i ugerne 27-32.

Skanderborg Kommune har fået 2,7 mio. kr. til at lave ekstra sommerferieaktiviteter for børn og unge. Pengene kommer fra regeringens særlige Covid-pulje. Aktiviteterne foregår fra uge 27 til og med uge 32.

Regeringen har afsat 200 mio. kr. til sommerferieaktiviteter, som skal bidrage til, at alle danske børn og unge får den bedst mulige sommer med mulighed for at deltage i både faglige og sociale fællesskaber og aktiviteter. Skanderborg Kommunes andel er 2,7 mio kr.

De kommende uger kan lokale børn og unge i alderen 6-17 år prøve kræfter med mange forskellige aktiviteter. Der er mulighed for at tage på ture rundt i det østjyske, lave spejderaktiviteter, tage nyt knallertkørekort, få tennislektioner, tage filmkursus, prøve sjove vandaktiviteter og meget mere.

Højboskolen i Hørning er et af de steder, som laver aktiviteter. Her er der sommercamp i uge 27 og 32 med en blanding af aktiviteter, som foregår i lokalområdet og længere ture til f.eks. Gorillapark i Vejle.

Rigtig mange børn har ønsket at deltage; i uge 27 er der 30-35 børn og i uge 32 er der godt 50 børn, som deltager.

»Vi er rigtig glade for, at vi har ekstra penge. Det har gjort det muligt at forhøje budgettet, så alle børn, der har ønsket det, har kunnet få en plads,« siger skoleleder Peder Pedersen.

Alle sommerferieaktiviteterne er finansieret af regeringens Covid-19 pulje og er som udgangspunkt gratis at deltage i for børn mellem 6 og 17 år.

Du kan se ferieaktiviteter på Skanderborg Kommunes hjemmeside: www.skanderborg.dk/ferieaktiviteter

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-