DR's Ramasjang kommer til Galten

Image
DR's Ramasjang kommer til Galten
»Ramasjang« er meget populært blandt de 8-12 årige. Onsdag og torsdag i uge 10 sender DR-TV fra Galten. Onsdag fra Galten Bibliotek og torsdag fra et andet sted i Galtens bymidte. Foto Bjarne Bergius Hermansen/DR.
Onsdag d. 7. og torsdag d. 8. marts sender DR's populære TV-program, Ramasjang direkte fra Galten.
Onsdag den 7. marts kan Galten Bibliotek således  præsentere »RamaChancen« - direkte fra biblioteket. Showet vises live på Ramasjang kl. 18-18.30.
- Gratis billetter udleveres på Galten Bibliotek fra mandag d. 27.februar. Det er kun for børn - voksne kan ikke være på biblioteket under arrangementet, siger Anne Sofie Flintholm fra Galten Bibliotek og forudser rift om billetterne, da der kun er i alt 100 billetter.
Galten Bibliotek vil ekstraordinært være lukket fra kl.16.
Dyst mellem børn
RamaChancen er en dyst mellem klubber og foreninger for børn i alderen cirka 9-12 år. To fra klubben repræsenterer holdet og kæmper i konkurrencen. Resten af holdet hepper og bakker op, og er samtidig med i en præsentationsvideo, der er lavet på forhånd.
Selve konkurrencen består af tre runder, hvor alt fra balance, motorik og viden spiller ind. I første runde dystes der i to fysiske discipliner. Det kan være vat, der skal flyttes med næsen, vand der skal flyttes med munden eller helt anden sjov og mærkelig Ramasjang-disciplin.
Anden runde bliver afgjort på paratviden og musikkendskab. Og det hele afgøres i tredje runde på verdens ondeste Ramasjang-gris!
Der vil blive dystet om den eftertragtede Ramasjang pokal, og det tabende hold skal til sidst i udsendelsen danse ”Ramatørdansen”. 
Desuden kan seerne hjemme deltage ved at spotte tre tal i udsendelsen og knække koden til pengeskabet.
Live fra bymidten
Torsdag sender DR's »Ramasjang«-hold igen fra et sted i Galten bymidte og møder her yderligere nogle børn fra lokalområdet.
Læs mere om Ramasjang  på: www.dr.dk/Ramasjang/ramasjang-live
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-