Dobbelt guld til ungt stortalent fra Sjelle Skjørring IF Judo

Image
Fem medlemmer af Sjelle Skjørring IF Judo satte sit præg på de Jysk-Fynske Mesterskaber i lørdag i Herning. På billedet ses fra venstre Cathrine Hæstrup, Karsten Kaspersen, Karen Marie Ehmsen, Thomas Hansen og Rasmus Fabian.

Sjelle Skjørring IF Judo hævdede sig stærkt, da der i lørdags blev afholdt Vestkredsmesterskaber, også kaldt “Jysk-Fynske mesterskaber” i judo i Herning.

Sjelle Skjørring IF Judo, der til daglig holder til i Galten Skovby Kampsport Center på Torvet, stillede med fem medlemmer – en dommer og fire kæmpere.

Cathrine Hæstrup havde sin debut som dommer, hvilket hun gjorde så fint, at hun fik den fine opgave at dømme dagens største kamp, finalen i herrer åben.

Klubbens store håb i ungdomsrækkerne, Karen Marie Ehmsen er lige fyldt 15 år, og var dermed rykket op i kategorien U18, hvor hun gjorde rent bord, vandt alle sine kampe og tog guldet med hjem. Hun var stadig frisk og tilmeldte sig kategorien kvinder åben. Her mødte hun hun blandt andre en erfaren sortbælte på 30 år.

Igen vandt Karen guldmedalje, hvilket er virkelig en flot præstation af den aspirerende kadetlandsholdskæmper.

Træneren snuppede også guld

Karen bliver til dagligt trænet af den tidligere landsholdkæmper Thomas Hansen, som ikke selv har kæmpet gennem længere tid, men som stillede op i seniorrækken. Efter nogle hårde og flotte kampe kunne også Thomas kalde sig Jysk-Fynsk mester.

I veteran klassen stillede to af klubbens andre trænere op. Karsten Kaspersen vandt sølv ved Nordiske mesterskaber i sidste måned, og er nu igen også Jysk-Fynsk mester. Rasmus Fabian måtte nøjes med en andenplads og lidt erfaring.

Samlet blev det til fire guldmedaljer til klubben, der gerne tager imod nye medlemmer.

Læs Galten Folkeblad 25. maj 2022

Del på
Galten Sko

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-