DM-sølv til lokale cheerleadere

Image
Aarhus Tigers Cheerleaders junior elite level 5-hold Tigers Fusion scorede forleden en flot sølvmedalje ved DM i Cheerleading. Holdet består af 24 udøvere i alderen 12-15 år. Fem af pigerne kommer fra Galten. Galten-pigerne er (set fra venstre): Frida Ottsen Paulsen, Olivia Juhlin, Kira Noelle Damsgaard Sørensen, Celina Kruse og Maj Vallentin Andersen.

Fem lokale piger er med på cheerleader-hold som med en DM-sølvmedalje nu har kvalificeret sig til EM i Rusland.

I lørdags deltog Aarhus Tigers Cheerleaders i DM i Cheerleading i Odense. Klubbens junior elite level 5 hold Tigers Fusion fik en flot sølvmedalje.

Tigers Fusion består af 24 piger i alderen 12-15 år, hvoraf fem af pigerne kommer fra Galten.

Cheerleading er en blanding af dans, springgymnastik, og stunts. Det kræver meget øvelse og en stor tillid til hinanden når baserne kaster deres flyer højt op i luften til stunts.

Personligheder og gode holdkammerater

Tigers Fusion er et hold fyldt med skønne personligheder, og hvor fællesskab vægtes højt.

Pigerne er ikke kun dygtige udøvere. De er også gode holdkammerater. Holdet har arbejdet benhårdt i denne sæson og glæder sig nu til at vise Europa hvad de kan, da den flotte placering giver kvalifikation til EM i Rusland i slutningen af juni måned.

Pigerne er vant til at konkurrere på højeste niveau. Tilbage i december opnåede de således en fjerdeplads i Sverige ved Nordic All Level Champion-ship.

Se pigers fire minutter lange sølvvindende show på Youtube HER

Læs Galten Folkeblad 26. marts 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-