DM-bronze til Stjær e-Cycling

Image
Iben Lund Person interviewes ved DM i e-cycling.

Malene Legaard sikrede med DM-bronze den første medalje i et officielt mesterskab under DCU til Stjær e-Cycling.

Oprindeligt havde Stjær e-Cycling kvalificeret fem damer til finalen i DM i cycling, som Stjær-klubben i lørdags var værter for i Århus Firma Sports hal. Af forskellige årsager kom det imidlertid til afbud fra tre af damerne, heraf to medaljefavoritter.

Sammen med DCU og e-Cykle Klub Danmark havde Stjær e-Cycling skabt inspirerende rammer for finalisterne og de ryttere der deltog i Open Race.

Indfaldsvejen til Århus Firma Sport var prydet med reklamehegn og en UNO-X portal, lånt af Post Nord Rundt. Inde i hallen var omgivelserne ligeledes indrettet som det miljø man kender fra de store cykelløb - med banner, flag og fanzone.

Midt i herlighederne var placeret et speakerstudie hvorfra finaleløbene blev livestreamet.

Favoritter imponerede

I damernes finale forsøgte de største tilbageværende favoritter at knuse al modstand på rutens heftigste stigning.

Topfavoritterne lagde et voldsomt pres konkurrenterne og tog afgørende afstand til forfølgerne – taktikken lykkedes og guldkampen skulle nu udspilles mellem to ryttere. Publikum var ellevilde og imponerede over rytternes fysiske formåen.

Blandt forfølgerne var Malene Legaard, som hentede en bronzemedalje hjem til Stjær – cykelklubbens første medalje i et officielt mesterskab under DCU. Iben Person besatte en flot fjerdeplads.

På herresiden var Stjær-rytterne oppe mod bl.a. verdensranglistens nummer 1 i Zwift ”Joakim Lisson”. Landsholdsrytteren og topfavoritten fik dog kamp til stregen, men trak det længste strå.

"Virtuelle punkteringer"

Som på landevejen, må man have en smule held for at køre sejren hjem, dagens strabadser bød uheldigvis på adskillige, såkaldte, virtuelle punkteringer, og netop på dette punkt fik Stjær-rytterne virkelig kærligheden at føle. Allerede efter første race ud af tre, måtte Stjær-rytterne erkende at drømmen om ædelt metal sandsynligvis skulle forblive en drøm.

De 16 herre-finalister var udstyret med samme slags hometrainer i form af en Smart Bike, alligevel måtte flere ryttere se sig overmandet af sensor-dropouts.

Den kvindelige danmarksmester havde dagens vildeste dropout, og var i overhængende fare for at tabe guldet på gulvet med et brag, heldigvis fik Anna Damgaard Eriksen genetableret forbindelse og hentet sejren med hjem til Aalborg, som den første kvindelige mester i danmarkshistorien.

For fladt til Stjær-rytteres smag

Begge Stjærs herrer er bjergryttere, og det var ikke med særlig stor begejstring Michael Skov og Michael Filtenborg kastede sig ud i en pandekageflad enkeltstart, som udgjorde det første race.

Race to var med 319 højdemeter, heller ikke særlig populær blandt de to herrer, mens tredje og sidste race med 510 højdemeter fordelt på 21 km, var noget mere appetitvækkende – men medaljerne var uden for rækkevidde.

På grund af ruternes beskaffenhed og fatale dropouts, sluttede Stjær-rytterne resultatlisten som nummer 15 og 16.

DM-finalen var en kæmpe oplevelse for alle tilstedeværende, ikke mindst for publikum der kunne komme helt tæt på rytterne.

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-