Den skaldede frisør trak folk i Bio Huset

Image
Den skaldede frisør trak folk i Bio Huset
En dansk film har igen trukket det voksne publikum ind i biografens mørke. Den skaldede frisør solgte ikke mindre end 868 billetter i BIO Huset.
- Den er nu afløst af en af de mest roste film vi længe har set i dansk filmhistorie, nemlig Tobias Lindholms Kapringen. Anmelderne har de store superlativer fremme, og det med rette. Vi håber, at også publikum i Galten vil tage filmen til sig – der venter en kæmpeoplevelse, lover Tove Severinsen fra Bio Huset og tiløjer:
- Men de som ikke har nået Den skaldede frisør får igen chancen. Den er programsat igen i den kommende weekend 28.-29. september. Og så er der lige et par dage i oktober måned, hvor der var plads.
70 gik i filmklub
Voksenfilmklubben Strimlen havde debut i onsdags. 70 medlemmer fik kaffe og »The Best Merigold Hotel«, og den film blev rigtig godt modtaget. 
- Som noget nyt er det også muligt at se filmen på lørdage, her sælges billetterne i løssalg og igen til de medlemmer, som måske ikke fik set filmen onsdag. Det må siges at være en helgardering, konstaterer Tove Severinsen.
Premieretrængsel
Der har på det seneste været rejst kritik i medierne af lanceringen af de nye danske film. Premieredatoerne ligger for tæt.
- Det kan også mærkes i Bio Huset, hvor vi som bekendt kun har en sal. Lige i denne tid kunne vi godt ønske en sal to, men vi stiller filmene i kø, og programsætter dem så tæt, som vi mener er rimeligt. Den næste danske film, som vi tror har et stort publikum er Bille Augusts film om Marie Krøyer. Den kan ses i starten af oktober måned, oplyser Tove Severinsen.
I efterårsferien kommer Far til fire til søs – en sikker opskrift på succesfuld familiefilm. Og så har Hella Joof begået en ny dansk komedie; Sover Dolly på ryggen. Den vises også i efterårsferien.
- Kigger vi lidt længere frem er det måske et lidt andet publikum, der har ventet på den nyeste James Bond 007 Sky Fall. Også den kommer som premierefilm hos os, lyder det fra Bio Huset.
Den 12.12.12 er en magisk dato. Her er der verdenspremiere på ”Hobitten en uventet rejse”. Filminstruktør Peter Jackson er i øjeblikket ved at gøre filmen færdig. Den distribueret i 3D med 48 fps (billeder/sekund) – mod 24 fps som vi kender i dag.
- Derfor har vi i BIO Huset valgt at få opgraderet vores udstyr, så med filmen ”Hobitten – en uventet rejse”, kan vi for førte gang give vores publikum i Galten denne helt fantastiske og unikke billedoplevelse, konstaterer Bio Husets formand.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-