Decoplant i Herskind bliver nyt hjemsted for aktiviteterne, der tidligere fandtes hos Café Nær.vær i Galten.
Gennem de seneste fem år har Decoplant i Herskind haft grøn omstilling som fokusområde, og senest har man så at sige endevendt forretningsmodellen.
Ifølge indehaveren Claus Stoustrup udspringer den nye strategi ønsket om at være mere end en virksomhed, som sælger planter og krukker med serviceaftale. For Claus handler det nemlig om bæredygtighed. Både overfor klimaet, det sociale og det lokale.
I dag er Decoplant certificeret som B Corp – en anerkendelse, der dokumenterer, at virksomheden arbejder med bæredygtighed på tværs af alle led. I denne proces tog Claus d. 1. juli i år en strategisk beslutning idet han frasolgte alle pasningsaftalerne og ansatte til Jysk Planteservice.
Efter salget havde man mulighed for at tænke nyt. Det gjorde han med den grønne omstilling som en rød tråd.
»Hvorfor producere nyt, når vi allerede har så meget, der kan bruges igen? Hvorfor smide planter ud, når de kan få nyt liv? Og hvorfor ikke give unge mennersker en chance for at passe disse planter og samtidig give unge mennesker en chance, for at komme tilbage på arbejdsmarkedet,« oplister Claus nogle af elementerne i sin gentænkningen af virksomhedens strategi.
I dag beskæftiger Decoplant sig derfor primært med secondhand planter og krukker, hvor idéen er enkel: At spare kloden for unødvendige ressourcer – og samtidig skabe arbejds- og læringsmuligheder for unge, der ikke fik chancen eller har brug for en mere. Flere af disse unge støttes gennem Ungeløftet, som har været en vigtig samarbejdspartner.
»For mig er bæredygtighed ikke kun klima. Det er også at løfte mennesker, der ikke tidligere blev løftet. At kombinere miljømæssig og social ansvarlighed – det er dér, det for alvor giver mening,« fortæller Claus.
Giver rum til fællesskab
Virksomhedens nye retning skabte også fysisk plads. De mange kvadratmeter i Herskind stod nu åbne for nye muligheder – og netop der opstod forbindelsen til Foreningen nær.vær, der nu flytter til Herskind.
Café nær.vær, der hidtil havde haft til huse på Søndergade i Galten, måtte fornylig fraflytte lokalerne.
Kristina Knudsen havde her ...
