De unge viste vejen ved affaldsindsamling i Herskind

Image
Luna Køhler (tv.) og Anne Sofie Jakobsen stod for at fordele ruterne samt for organisere sorteringen af affaldet ved søndagens affaldsindsamling i Herskind-området.

Affaldsindsamling 2024 i Herskind blev ledet af to 12-årige piger fra Herskind.

I forbindelse med søndagens Affaldsindsamling stod veninderne Luna Køhler og Anne Sofie Jakobsen for fordeling af ruter i Herskind-området samt for sortering af det indsamlede plast, glas, metal og papir.

Pigerne havde base i Brugsen i Herskind, hvor de frivillige, kunne vælge den/de ruter, som passede bedst til den enkelte familie.

»Indsamlerne kom rundt i Herskind og omegn. Dette til trods for, der ikke var så mange frivillige til at samle affald, som tidligere,« fortæller for formanden for Landsbyrådet for Herskind, Skivholme og Herskind Hede, Anna Margrethe Kristensen.

Pigerne havde ligeledes sørget for, der var gevinster til det sjoveste fund, de fleste skodder, den sjoveste indsamler.

Gevinsterne blev doneret af DecoPlant, Herskind Boldklub, Sjelle-Skjørring Musik & Scenekunst samt Thomas Vissing, som hvert år står for årets Skodpræmie, til den/de, som samler flest cigaretskodder.

Både skodpræmien og humørbomben blev vundet af trioen Viktor, Vincent og Lene mens Maja og Isabel vandt Herskind Boldklubs "gå længst-præmie".

»Tak for indsatsen til såvel Luna og Anne Sofie, samt de indsamlere, der var mødt op. Landsbyrådet Herskind, Skivholme, Herskind Hede, håber vi ses igen i 2025. Vi håber ligeledes Luna og Anne Sofie er klar igen til at fordele ruterne,« siger Anna Margrethe Kristensen.

Læs Galten Folkeblad 17. april 2024

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-