Dansk Røde Kors fejrer åbningen af ny butik

Image
Dansk Røde Kors fejrer åbningen af ny butik
Forberedelserne er i fuld gang til åbningen på torsdag. Her ses fire af de i alt 26 frivillige, som står for butikken. De glæder sig til at vise deres nye butik frem.
Den 1. maj åbner Røde Kors Galten  deres nye butik på Søndergade. Borgmester Jørgen Gaarde (S) deltager ved åbningen.
Røde Kors' lokale afdeling i Galten er rykket ud af de gamle lokaler i Q'Centret og åbner nu ny butik på Søndergade 7. 
I den forbindelse er der åbningsfest; det sker på torsdag, den 1. maj klokken 13.
Røde Kors-Præsident Susanne Larsen vil holde åbningstalen, og borgmester Jørgen Gaarde vil også deltage i de festlige begivenheder. Dansk Røde Kors byder på en let servering.
Bedre genbrug
Den nye butik bliver, ifølge formand Sven Thorøe, bedre end den tidligere.
»Det er naturligvis stadig genbrug, men bedre genbrug. Det tøj, vi får ind, bliver hængende i butikken i højst tre uger, og derefter bliver det fjernet igen,« fortæller han.
Det tøj, som ikke bliver solgt i butikken, bliver sendt videre til Dansk Røde Kors' afdeling i Horsens. Her bliver det sendt videre til Tyskland, hvor det bliver "hakket op" og genbrugt til nyt tøj.
»På den måde er der ikke noget, der går til spilde, og butikken bliver mere trendy« siger Sven Thorøe.
Som en start har den nye butik fået 1000 stykker tøj fra Horsens. Derudover er det småting, der er med fra den gamle butik, som vil udgøre salgsvarerne.
Åbningen af den nye butik bliver samtidig en markering af 25 år med genbrug i Galten.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-