Dagplejere på kursus i bæredygtig madlavning

Image
Dagplejere i køkkenet. Foto: Skanderborg Kommune

48 dagplejere i Skanderborg Kommune er i øjeblikket på kursus 3 x 3 timer i mere plantebaseret mad, mere økologi og mindre madspild.

Hvad er økologi? Hvordan får jeg råd?

»Vi arbejder med rugbrødet og afprøver nye slags pålæg og smørelse fra det billige plantebaserede univers, vi snakker konsistens og smag og farver – og grønne hapser både lune og kolde. Mindre madspild er hele tiden i fokus.«

Hvordan finder jeg tid til at kokkerere? Hvordan lærer børnene madmod?

»Vi arbejder med hurtige og nemme, varme og lune retter og eksempler på flere typer grød med mange forskellige toppings. Vi afprøver klimavenlige opskrifter og snakker om de fem smage, konsistenser og temperaturer og hvordan børnene lærer af smage.

Mindre madspild er hele tiden i fokus.

Hvad siger de nye kostråd om maden til de mindste?

»Vi arbejder med bælgfrugter og ikke-så-almindelige grøntsager, med tilberednings- og snitteteknikker, og hvad der er i sæson. Vi afprøver flere grønne hapser – både lune og kolde. Mindre madspild er hele tiden i fokus.«

Kostråd, klima og velsmag

Overalt i Skanderborg Kommune er offentlige køkkener lige nu i gang med at lave grøn omstilling, og det gælder også i dagplejen, hvor de allermindste får mange af deres oplevelser med mad.

»I dagplejen er der fokus på Sundhedsstyrelsens 7 nye kostråd, som er gode for både sundhed og klima. Det handler om mindre kød og flere planter, men det handler i høj grad også om børnenes oplevelser med mad og de voksnes vaner i køkkenet,« fortæller Nancy Mikkelsen, leder i dagplejen, Skanderborg Kommune.

Læs Galten Folkeblad 8. juni 2022

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-