Dagplejens motionsdag er endelig tilbage

Image
Dagplejere fra Galten-Skovby mødtes i sidste uge i Galten-hallen til en motionsdag arrangeret af to af de lokale dagplejere.

For første gang siden 2020 var det i sidste uge endelig muligt for de kommunale dagplejere i Galten-Skovby at mødes til motionsdag. Denne gang i Galten-hallen.

En flok forventningsfulde børn og voksne var mødt op, klar til at få røde kinder og sved på panden.

Der var sat redskaber op, så der kunne øves balance, hoppes op og ned, og der kunne gives gas på air-tracken. Der var også plads til en rolig stund hos dagplejeren, hvis det hele blev lidt for overvældende.

»Mange af børnene har aldrig prøvet at være i så stor en sammenhæng, da de er startet hos os under corona-perioden. Da vi i Galten-Skovby i øjeblikket ikke har nogle lokaler at mødes i, er det så dejligt endelig at kunne mødes en hel dag,« siger arrangørerne, gæstedagplejer Pia Tinning Christensen og dagplejer Christina Erfort.

»Formiddagen har været med fuld fokus på motorikken og børnene. Derefter – mens børnene tog en velfortjent lur – er middagsstunden blevet brugt på snakke sammen i vores faglige fællesskaber,«  tilføjer de.

Alle børn og voksne havde en dejlig dag med sved på panden og store smil.

»Vi håber meget på at kunne invitere til motionsdag igen først i det nye år,« siger de to arrangører.

Læs Galten Folkeblad 19. oktober 2022

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-