Corona-aktivitet hos GAPE lever videre

Image
Krolf er blevet et hit hos medlemmerne af GAPE - Galtens Aktive Pensionister og Efterlønnere.

Galtens aktive pensionister og efterlønnere er stadig aktive.

»Selvom vi, som alle andre, har været ramt af diverse nedlukninger og aflyste aktiviteter, så er GAPE Bowling ikke faldet helt i søvn,« lyder det fra formanden Helle Mortensen.

»Vi har netop været på en rigtig hyggelig sommerudflugt, hvor vi vanen tro, lagde ud med formiddagskaffe i det grønne. Herefter gik turen til Wellings Landsbymuseum, hvor vi blev helt nostalgiske over alle de gamle ting og sager en enkelt mand havde samlet gennem et helt liv. Altsammen noget vi kunne erindre fra vores egen barndom.«

»Må vi ikke bowle, kan vi krolfe«

Senere ventede der de 28 deltagere i udflugten en dejlig kromiddag på Hovborg Kro, inden GAPE-folkene kørte ad små snørklede veje til Jelling og en fortælling om, hvordan man levede i endnu ældre tid.

»En dejlig dag med hygge uden for bowling/krolf-banen og som buschaufføren sagde: Jeg sagde ikke så meget i mikrofonen. Jeg kunne høre, I sagtens kunne underholde jer selv,« fortæller Helle Mortensen og tilføjer:

»Nu håber vi ikke, at vi skal gennem flere nedlukninger, men skulle det ske, er vi også polstret til det. Må vi ikke bowle, kan vi krolfe.«

Således  etablerede GAPE i januar 2021 en krolf-afdeling som en corona-aktivitet med en bane i Stjær som base.

»Der bliver spillet en gang om ugen i både regn og frost. Det har slidt på udstyret, hvor noget var hjemmelavet, så vi er rigtig glade for, at vores lokale energiselskab AURA netop har tilgodeset os med et sponsorat på 5000 kroner fra deres Lokalværdipulje. Nu kommer vi ikke til at gå ned på udstyr og der er plads til flere spillere.«

Så hvis der er nogle af Folkebladets læsere, der har lyst til at bowle og/eller spille krolf, så kontakt Helle på 22505460.

Aktuelt har GAPE 36 medlemmer.

Læs Galten Folkeblad 29. juni 2022

Del på
Decoplant

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-