Byfest Galten-Skovby: Solen skinnede på både gæster og arrangører

Image
I et herligt solskinsvejr var Bytoften velbesøgt fra onsdag til lørdag. Dronefoto: Jonas Duun Berger

»Vi kan ikke klage. Vejret har været med os, og alt har klappet.«

Byfestkaptajn, Søren Riis gør status efter Byfest Galten-Skovby 2023.

»Generelt har det hele bare været godt. Vi sad i går og drøftede, hvad vi skal gøre for at optimere det yderligere, men det er svært når vi synes at vi ramte spot on,« siger Søren Riis og sender straks æren videre til de 440 frivillige som har hjulpet og givet en hånd med at bære arrangementet igennem.

»Byfestløbet lavede næsten en fordobling med over 500 deltagere. Det var helt vildt. Lørdag eftermiddag havde vi genoptaget familiebanko. Det skete med kæmpe succes, og den efterfølgende børneunderholdning havde også samlet en ordentlig flok. Udendørs havde vi udvidet legelandet med et miniputland for de små. Det var også vældig populært,« siger Søren Riis og sammenfatter:

»I bund og grund synes vi at det igen har været en fantastisk byfest.

Kommunikationsbrist

Eneste "mislyd" var en kommunikationsbrist mellem arrangørerne og managementet for en kendt Youtuber, der medførte negativ "profilering" på landsdækkende medier.

De unge havde alligevel en god fredag aften i Byfestteltet. Den første del for 0.-5. klassetrin havde samme deltagerantal som sidste år, mens der var 100 flere end sidste år til ungdomsfesten med 810 deltagere i teltet. Både onsdag og lørdag aften var der fuldt hus til festerne i teltet.

Se masser af billeder fra byfesten i dette galleri

Læs Galten Folkeblad 24. maj 2023

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-