Butiksflytning har været et hit

Image
Butiksflytning har været et hit
Øget salg i den lokale Røde Kors-butik.
De 25 fremmødte til Røde  Kors’ generalforsamling i BioHuset forleden fik ikke kun den almindelige ”formandens beretning”, men også en personlig beretning af formanden Sven Thorøe fra et besøg i Cambodja i efteråret.
I sin beretning slog Sven Thorøe fast, at det har været en god beslutning at flytte gengrusbutikken til en mere synlig placering i Søndergade.
»Der er solgt væsentlig mere tøj end tidligere, og til kundekredsen er kommet flere unge mennesker og børn. De mange frivillige skal have ros for at have ydet ekstra arbejde, som flytningen har medført, og det er ligeledes deres fortjeneste, at butikken fremstår indbydende og varerne er præsentable,« fastslog Sven Thorøe.
»Modeopvisning, Besøgstjeneste og Spiseklub, Sommerfest på Tjørnehaven og Søndagshygge samme sted er nogle af de aktiviteter som også i 2014 har været til glæde for mange mennesker,« sagde formanden videre og tilføjede:
»GJUK stillede igen i år med et stort antal unge mennesker ved Landsindsamlingen, og det er vi i Røde Kors meget taknemmelig for. Som noget nyt har vi lavet en samarbejdsaftale med Galten Børnehave, og det bliver spændende at se, hvad det fører med sig.«
To 25-års nåle
Efter endt beretning kunne Sven Thorøe  glæde sig over at overrække 25 års-nålen til to damer, som »altid med stort engagement og venlighed yder en stor indsats bl.a. i butikken«.
En buket blomster ledsagede 25 års-nålene til Bodil Jensen og Anne Marie Hansen.
Herefter berettede Sven Thorøe om indtrykkene fra sin nylige rejse til Cambodja, hvor Røde Kors er involveret i flere projekter.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-