Bridgeklubs jubilæum fejret med 3 retter og 18 spil

Image
Næshøj Bridge Klub har fejret 20 års jubilæum. Klubben har aktuelt 57 medlemmer.

Næshøj Bridge Klub har netop holdt generalforsamling og samtidig fejret 20 års jubilæum – med et års forsinkelse.

Normalt holder klubben generalforsamling om foråret, men det har selvfølgelig ikke været muligt i 2020 eller 2021. Klubben havde i 2020 planlagt 20 års jubilæum, men det var også blevet udsat.

Det hele er nu blevet afviklet med en festlig aften, hvor man startede med generalforsamlingen.

Klubben har 57 medlemmer og dette medlemstal har været stigende på trods af corona. De to bestyrelsesmedlemmer, som var på valg, modtog genvalg, så bestyrelsen består fortsat af Johan Hermansen som formand samt Søren Sørensen, Vibeke Nikolajsen, Bent Jensen og Karen Tanggaard.

»Der spilles turnering tirsdag aften i to rækker, 36 spillere i alt, og onsdag eftermiddag er der undervisning og spil, hvor vi er cirka 28 spillere. Derudover laver formanden Johan Hermansen begynderundervisning med fire nye spillere i cirka en halvt år, hvorefter de er klar til at spille med om onsdagen,« fortæller Karen Tanggaard fra Næshøj Bridge Klub.

Bridgespil efter maden

Jubilæet blev fejret med en 3-retters menu leveret af køkkenet på Lokalcenter Næshøj og vin ad libitum. Derefter blev der trukket lod om makkere, så ingen fik deres normale makker, og der blev spillet 18 spil. Der var mange præmier, så begejstringen var stor ved offentliggørelsen af aftenens resultater.

Aftenen sluttede med uddeling af præmier, og samtidig var der kaffe og lækre nøddehorn, som var skænket af den lokale bagermester Charles Kristensen.

Læs Galten Folkeblad 20. oktober 2021

Del på
Fit & Sund

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-