Borgmester indvier solcelleanlæg

Image
Borgmester indvier solcelleanlæg
De tre forskellige solcelleanlæg på Galten Elværks administrationsbygning Smedeskovvej 55.
Borgmester Jørgen Gaarde indvier på mandag tre nye solcelleanlæg hos Galten Elværk. 
Galten Elværk vil gerne medvirke til at sprede den nyeste og bedste teknik inden for solcelleanlæg.
Det er baggrunden for, at elværket har ladet tre forskellige solcelleanlæg etablere på administrationsbygningen på Smedeskovvej. 
Opstarten af de tre anlæg bliver foretaget af Skanderborg Kommunes borgmester Jørgen Gaarde (A) på mandag den 30. april kl. 10.
- Vi tager afsæt i regeringens energipolitik om at blive et fossilt-frit samfund, og det er der, den enkelte borgers interesse skal fanges, siger direktør hos Galten Elværk, Kim Frandsen.
- Vi sælger kun kvalitetsprodukter, der kan opfylde alle kunders behov, og samtidig vil vi gerne give en god og individuel rådgivning. Der opstår dog altid mange spørgsmål, inden der investeres i solcelleanlæg, og dem vil vi være med til at besvare og ikke mindst visualisere, tilføjer han.
Nemmere at vælge
De tre forskellige solcelleanlæg på elværkets administrationsbygning viser  forskellen på de tre mest gængse typer solcelleanlæg til private. Her kan interesserede kunder se, hvordan de tager sig ud på et rødt tegltag og ikke mindst, hvordan de enkelte teknologier producerer.
Produktionsdata for anlæggene vil kunne følges på storskærm i Galten Elværks reception samt via elværkets hjemmeside.
- Alt i alt skulle det give solcellekunder et bedre beslutningsgrundlag for valg af anlæg, begrunder Kim Frandsen.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-