Bomme og natursten skal forhindre biler i Bytoften

Image
Utilsigtet indkørsel med biler på Bytoften i Galten bliver nu bremset gennem montering af en skovbom ved indkørslen fra vest samt placering af nogle store natursten ved indgangen nær skateranlægget.

Bytoften i Galten er plaget af ulovlig kørsel med biler. Nu hjælper Skanderborg Kommune med at stoppe biltrafikken i anlægget.

Borgere i Galten har med bekymring set og hørt, når unge mennesker med høj fart i biler kører ind på anlægget ved Bytoften. Problemet står mest på i weekenderne, men nu er det formentlig snart slut.

Entreprenørafdelingen i Skanderborg Kommune sætter en bom op i parkens vestlige ende og nogle store natursten bliver placeret ved p-pladsen ved skateranlægget, så biler heller ikke kan køre ind fra den side.

»Det er ikke acceptabelt, at borgere skal være utrygge ved at færdes i byparken i Galten. Derfor håber vi, at vores tiltag sætter en stopper for den ulovlige trafik i parken, hvor alle skal kunne færdes sikkert,« siger chef for Plan, Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune, Karen Margrethe Høj Madsen.

Bommen og de store sten placeres hurtigst muligt.

Læs Galten Folkeblad 23. november 2022

 

Del på
Decoplant

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-