Børnebog fokuserer på nye familieformer

Image
Forfatterdebutanten Mai Mortensen med børnene Barbara og Lauge.

Forfatter med rødder i Galten debuterer med børnebog, der giver børn af LGBT-familier et eventyr at spejle sig i.

Hvem siger, at en prinsesse altid er på jagt efter en prins? Ny billedbog for børn sætter fokus på rummelighed og fordomsfrihed, når vi taler om venskab og kærlighed – uanset køn.

Mai Mortensen, der er født og opvokset i Galten, debuterer som forfatter med børnebogen Prinsessen, som var alene. Et moderne eventyr om en skøn prinsesse, som føler sig alene og drager ud i verden for at finde én at danse med.

Hun møder flere prinser på sin vej, både på Stjerneslottet og Måneslottet, men hun skal nå at møde en frø og rejse helt til Hjerteslottet, før hun finder den rigtige dansepartner.

Men måske er det slet ikke en danseglad prins, hun har brug for. Da hun kysser frøen, dukker der nemlig en smuk prinsesse op, og de to kan danse til deres dages ende.

Det traditionelle eventyr har fået et lille tvist, hvor prinsessen ikke ender med at finde prinsen, men derimod en prinsesse. Bogen gør ikke et stort nummer ud af LGBT-temaet, for med børneøjne kan det blot konstateres, at i dette eventyr er det prinsessen og prinsessen, der får hinanden og lever lykkeligt til deres dages ende.

Bogen giver således børn (og voksne) et godt udgangspunkt for en snak om venskaber og kærlighed mellem to mennesker uanset køn.

Savnes i børnelitteraturen

Som baggrund for bogprojektet fortæller forfatteren, at hun synes at børn fra såkaldte regnbuefamilier ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i børnelitteraturen.

»I virkeligheden er bogen bare et fint og sødt eventyr om en prinsesse som er ensom og gerne vil finde en at danse med. Hun møder flere prinser som ikke har lyst til at danse, men ender med at møde en prinsesse. Bogen er ikke dømmende eller påduttende, men viser bare at der også er andre muligheder end lige en prins og en prinsesse,« siger Mai Mortensen.

Ligesom alle andre eventyr har Prinsessen, som var alene også en morale.

»Bogen har den morale, at selv om  ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 30. juli 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-