Bilorienteringsløb havde start og mål i Galten

Image
Sidste uges bioorienteringsløb i lokalområdet havde start og mål hos Leo Rasmussen Automobiler i Galten.

Mandag i sidste uge blev der kørt bilorienteringsløb i Galten og omegn. Sædvanen tro lagde Leo Rasmussen Automobiler lokaler til både før og efter løbet.

Orienteringsløb er nok en sportsgren, som er kendt af de fleste. Her løber man rundt i et givet terræn og navigerer ved hjælp af kort og kompas. Det gælder her om så hurtigt som muligt at finde en række poster, og så ellers komme først i mål.

I den motoriserede udgave – bilorienteringsløb – gælder det om ved hjælp af kort og køreordrer at navigere rundt i bil og finde den korrekte rute, og så notere de poster, markeret med gule trekantede skilte, som man møder undervejs.

Ruten er delt op i et antal etaper, og der er givet en idealtid pr. etape, som det gælder om at ramme – hverken før eller senere, begge dele giver strafpoint. Ruten går ofte ind over private veje og gårde, og det kræver som regel en del tilladelser af de lokale lodsejere, før ruten endeligt fastlægges.

Hvert hold består af to personer – en chauffør og en observatør. Observatøren sidder med kort og køreordrer, og så handler det i høj grad om at få samarbejdet til at fungere med klar og tydelig kommunikation mellem chauffør og observatør.

Start og mål hos Leo Rasmussen

For tredje år i træk, blev der mandag aften i sidste uge afholdt bilorienteringsløb omkring Galten med start og mål hos Leo Rasmussen Automobiler A/S.

Arrangørerne var igen i år to lokale sportsmestre, Knud Ejgil Vestergaard fra Galten og Tom Hagelskjær fra Stjær. De har i fire år selv kørt med i klubben BOAS, som står for Bjerringbro og Omegns Auto Sport, og de var med på holdet, da Team BOAS i både 2022 og 2023 blev danmarksmestre for klubhold.

I 2022 blev Knud Ejgil Vestergaard og Tom Hagelskjær desuden individuelle danmarksmestre i klasse C (begyndere), og efter oprykning til klasse B (øvede) lykkedes det dem i 2023 at blive Jysk-Fynske mestre i denne klasse.

Løbet sidste ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 17. april 2024

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-