Bestyrelsen gav et nummer

Image
Bestyrelsesmedlemmerne Mogens Christensen, Peter Dyrholm og Morten Nørlem spillede til en udgave af "Marken er mejet" ved generalforsamlingen i Harlev IK's tennisafdeling.

Afgående formand hos Harlev IK Tennis hyldet med taler og musik.

Med 21 deltagere var der sædvanen tro god tilslutning da Harlev IK Tennis i sidste uge afholdt generalforsamling.

Formandens beretning vidnede om en tennisklub med mange aktiviteter og en sund økonomi.

Formand Barbara Koch ønskede ikke genvalg, og der var ikke kandidater til stede til bestyrelsesposter, men da der  ikke er direkte valg af formand, konstituerer bestyrelsen sig efterfølgende.

»Da der er interesserede emner til bestyrelsen, var der på generalforsamlingen enighed om, at der kan optages bestyrelsesmedlemmer senere,« fortæller Karen Tanggaard.

Bestyrelsen består p.t. af Peter Dyrholm, Mogens Christensen og Karen Tanggaard.

Desuden er der et Aktivitetsudvalg med tre medlemmer og et Bane-Klubhusudvalg med fire medlemmer.

Taler, gaver og musik

Morten Nørlem ønskede ikke genvalg og blev takket for sin indsats gennem mere end 10 år.

Til slut blev Barbara Koch hædret for indsatsen gennem 23 år som formand og et ukendt antal år inden som bestyrelsesmedlem.

Hovedformand i Harlev IK, Egon Leegaard talte og overrakte gavekurv og blomster. Fra Superseniorerne overrakte Birthe Thomsen blomster, og Karen Tanggaard talte og overrakte vin fra Tennisafdelingen.

Bestyrelsesmedlemmerne, Mogens Christensen, Peter Dyrholm og Morten Nørlem spillede til en udgave af "Marken er mejet".

»Det blev en særdeles festlig aften,« konstaterer Karen Tanggaard og oplyser, at der stadig kan spilles tennis resten af måneden, når vejret tillader det.

Læs Galten Folkeblad 11. oktober 2023

Del på
Jensine

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-