Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis

Beboerforeningen Fremad lever stadig ... men nu uden hus

Den nye »Beboerforening Fremad anno 2011« har afholdt den årlige Oktober/Halloweenfest.

Denne gang afholdt i Sjelle forsamlingshus, hvor foreningen, der hidtil har haft base i Fremad Forsamlingshus, havde lejet sig ind. 

Traditionen tro var der pyntet op og nogle børn var udklædte. Der blev skåret græskar og drukket oktober-øl med tyske schlagerhits som baggrundsmusik. 

- Alle foreningens "unge" medlemmer var meget glade for gensynet med den fest de kender så godt fra det gamle nu nedlagte forsamlingshus. Ligeledes de voksne som hyggede sig i selvskab med gamle som nye naboer, fortæller Mette Bjerregaard fra bestyrelsen.

Dagens menu lød på gryderet med salat og flutes som tilbehør og der var lækre og fint pyntede kager til kaffen.

Optimistisk bestyrelse

Medlemstallet i den nye forening er endnu ikke højt, men bestyrelsen er optimistiske og håber, at mange beboere fra området vil tegne medlemsskab, så der fortsat er et grundlag for foreningens eksistens. 

- Bestyrelsen er også meget interesseret i at få ideer og ønsker fra områdets beboere til hvad der kan ske af tiltag og arrangementer i den nye forening, siger Mette Bjerregaard og tilføjer at der fortsat arbejdes på at afhænde det gamle forsamlingshus, som søger ny ejer og et nyt liv.

Bestyrelsen kan kontaktes via mail på bestyrelsen@fremadforsamlingshus.dk eller telefon 2238 5464.