Banebrydende lokalt projekt mod mobning

Image
Banebrydende lokalt projekt mod mobning
Skuespilleren Peter Mygind har mere end nogen anden kendt person fået sat bekæmpelsen af mobning på dagsordenen. Med foredrag rettet mod områdets skolebørn på 0.-3. årgang og 4.-6. årgang, er Mygind blandt en række kompetente bidragydere til et lokalt fællesskabs- og anti-mobnings-projekt i dagene 26.-29. april.
Næsten 2000 børn i Galten-Skovby, deres forældre og personale fra byens børnehaver, skoler og klubber samles i et stort fælles projekt for at modvirke mobning.
Gennem halvandet år har en styregruppe og tovholdere arbejdet med et stort fælles projekt, hvor der arbejdes med temaerne trivsel, bevægelse og fællesskab. Det sker under overskriften 'Bevægelse i Fællesskab'.
Der er teater til børnehavebørn og specifikke foredrag målrettet skolernes mindste børn, mellemskole-børn og udskoling. 
Der er også foredrag målrettet forældre og personale. Alt sammen med det udgangspunkt at skabe det stærkeste og mest vidensbaserede fællesskab, hvor alle samarbejder om at modvirke mobning.
Til formålet er samlet en række fagligt dygtige mennesker indenfor robusthed og andre områder, der er vigtige at forstå for at modvirke mobning. Det er navne som Poul Lundgaard Bak, Rune Strøm, Søren Østergaard og Peter Mygind.
»Jeg er utrolig spændt på afviklingen og især den fælles bevægelsesdag den 29. april som vi nu har arbejdet hen imod i halvandet år. Projektet har allerede givet mig meget og jeg glæder mig til at vi alle bliver klogere på hvad der virker for vores børn og vores lokalsamfund,« siger initiativtager Stine Bruland fra Galten.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 18. april 2016
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-