Bagerhuset i Galten lukker fra juli måned

Image
Gennem 14 år har Tonny og Pia Pedersen drevet Bagerhuset i Galten, men pr. 5. juli er det slut. Parret vil have plads til noget andet i livet.

Søndag d. 5. juli bliver sidste åbningsdag for Bagerhuset i Galten i Tonny og Pia Pedersens regi.

Det var noget af en bombe der søndag faldt i mange lokale borgeres facebook-feed, da parret bag Bagerhuset i Galten bekendtgjorde, at den populære bagerbutik lukker om godt tre måneder med sidste åbnings søndag d. 5. juli.

»Vi har taget en stor beslutning. Efter 14 fantastiske år har vi besluttet, at det er tid til et nyt kapitel i vores liv. Derfor lukker Bagerhuset Galten til sommer,« skriver man på Facebook ledsaget af en tak til alle kunder som har støttet butikken.

På Bagerhusets hjemmeside uddyber man:

»Det er vigtigt for os at understrege, at beslutningen ikke skyldes, at forretningen går dårligt – tværtimod. Bagerhuset er en sund og velfungerende forretning med mange loyale kunder, og vi er stolte af det bageri, vi har bygget op gennem årene,« lyder det fra parret.

Har forgæves søgt bagere

»Beslutningen handler i stedet om liv og tid. At drive et bageri kræver mange arbejdstimer, og gennem mange år har arbejdsugen ofte ligget omkring 75 timer. I perioder kan det være både sjovt, spændende og givende, men når det bliver hverdagen år efter år, begynder man også at overveje, om tiden er kommet til noget nyt. Derfor har vi valgt, at næste kapitel i vores liv skal give mere plads til livet uden for bageriet.«

Til Folkebladet fortæller Pia Pedersen, at adskillige forgæves forsøg på at ansætte bagerpersonale til aflastning af gemalen ikke har båret frugt. Således har man i en længere periode konsekvent manglet 2-3 bagere i produktionen.

Totalt har ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 18. marts 2026

 

Del på
Lions Club Galten Skovby

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block