AVK køber op i Brasilien

Image
AVK køber op i Brasilien
AVK Holding-koncernen omsætter for 3,9 mia. kr. og beskæftiger globalt 3400 medarbejdere, heraf 625 i Danmark. Koncernen består af 85 selskaber globalt. Driftsoverskuddet var på 317 mio. kr. i rekordåret 2014/2015.
Områdets største virksomhed, AVK går mod strømmen med opkøb i Brasilien.
Den lokale ventilgigant, AVK, går med et strategisk opkøb i Brasilien direkte mod strømmen på et vanskeligt marked og står endnu stærkere som leverandør til den brasilianske forsyning af rent vand. Samtidig bebuder AVK flere opkøb for at udbygge sin globale førerposition inden for vand og spildevand.
AVK-koncernen har overtaget den brasilianske producent af specialventiler VCW, der omsætter for ca. 25 mio. kr. om året. Dermed fordobler AVK sin omsætning i Brasilien, hvor den danske koncern har været aktiv gennem de seneste otte år – først med eget salgsselskab og de sidste to år med egen produktion.
»VCW har et stærkt produktprogram af specialventiler. Med opkøbet er vi nu tæt på at råde over en fuld produktpakke, som lever op til de brasilianske krav. Samtidig opnår vi synergier på salgssiden med det samme,« forklarer finansdirektør i AVK, Lars Kudsk.
Han forventer, at koncernens to brasilianske selskaber, der begge ligger inden for en radius på ca. 100 km fra Brasiliens største by Sao Paolo, på et tidspunkt bliver slået sammen til ét selskab for at optimere driften på en række områder – eksempelvis inden for hele forsyningskæden. 
Femtestørst i verden
AVK er i dag leverandør af kvalitetsventiler til brasilianske vandforsyningsselskaber.
Forsyning af rent drikkevand er et stigende problem – ikke bare i Brasilien, men globalt.  AVK og andre danske virksomheder hjælper til at løse et akut problem med faldende vandreserver, stigende energipriser og ikke mindst en alvorlig lækagerate på hele 36 pct. mod en lækagerate på blot seks-otte pct. i Danmark.
Der forsvinder således mere end en tredjedel af drikkevandet i Brasilien på grund af lækager i systemet.
Ifølge Lars Kudsk er AVK også tæt på et opkøb i Malaysia ligesom opkøb i flere andre lande også kan være på vej.w
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-