AVK Holding er bedst til vækst i Midtjylland

Image
Pernille Kjær og Anne Mette Kjær ved overrækkelsen af EY Entrepreneur Of The Year 2023 i region Midtjylland til AVK Holding, som herefter er i spil til prisen som Danmarks bedste vækstskaber.

AVK kan kalde sig de regionale vindere af den prestigefyldte vækstpris EY Entrepreneur Of The Year 2023.

Det blev afsløret ved den regionale finale, der fandt sted hos Mercedes-Benz i Tilst.    

Juryen var blandt andet imponeret over, hvordan AVK Holding har formået at vokse til i dag at beskæftige knap 5.000 medarbejdere. Det fortæller Steffen Bach, director i EY og ansvarlig for region Midtjylland i EY Entrepreneur Of The Year.

»Juryen lægger vægt på, at de ikke har fået væksten foræret, men derimod har overkommet udfordringer, fordi de grundlæggende er dygtige til det, de laver. Derudover blev deres gode værdier fremhævet samt den imponerende internationalisering og deres arbejde med ESG.«

Klar til landsfinale

AVK Holding var finalist i regionen sammen med følgende virksomheder: Eltronic Group, Obton, Rains og Søstrene Grenes Holding.

Med den regionale sejr er AVK Holding klar til landsfinalen i EY Entrepreneur Of The Year, som finder sted 23. november. Her bliver en af de seks regionale vindere kåret som samlet vinder i Danmark.

EY Entrepreneur Of The Year er verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, der finder sted i flere end 60 lande.

I mere end 25 år er der afholdt EY Entrepreneur Of The Year i Danmark, hvor man hylder de bedste entrepreneurer, der fører pennen og tegner stregerne til de danske vækstmesterværker, ved en række events rundt om i landet.

De stærkeste kandidater deltager i kåringer i seks regioner, før landsvinderen udråbes den 23. november i København.

Hovedvinderen, der bliver udråbt som årets EY Entrepreneur Of The Year 2023 deltager i den internationale finale, der finder sted juni 2024 i Monaco.

Ved landsfinalen bliver der også kåret vindere i kategorierne Export and Globalization, ESG, Life Sciences, Social Entrepreneurship - Future Impact, Startup/Scaleup, TECH samt en ærespris.

Læs Galten Folkeblad 8. november 2023

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-