Arbejdet omkring etablering af Skovby Minigolf igangsættes

Image
Arbejdet omkring etablering af Skovby Minigolf igangsættes
Initiativgruppen omkring en kommende minigolfbane i tilknytning til Klank Idrætsanlæg har allieret sig med landskabsarkitekt Gitte Sauer om at bidrage til etableringen af minigolf-anlægget, så det vil løfte Klank Idrætscenter yderligere.
Vær med omkring etableringen af Skovby Minigolf. Demo-aften og stiftende generalforsamling 25. oktober.
»Vi er klar til at begynde arbejdet med at indsamle de sidste penge og at anlægge den første minigolfbane af sin art i Skanderborg kommune,« siger Thomas Drivsholm.
Han er initiativtager bag dette nye Projektforum Galten-Skovby-projekt. De første godt 100.000 kr er indsamlet. De kommer fra Jutlander Bank, private, forretninger og puljer. 
Banen kommer til at ligge ved AVK-Hallen og opvisningsbanen i Klank Idrætscenter
Startskuddet til en ny forening omkring Skovby Minigolf lyder torsdag den 25. oktober kl. 18.30.
Her skal vedtægter fastlægges og vælges en bestyrelse.
Formanden for Dansk Minigolf Union, Leif Meitilberg  gæster den stiftende generalforsamling for at demonstrere minigolfens finesser og fortælle om det særlige fællesskab, der følger med, når man spiller minigolf. 
»Minigolf spilles af alle: Børn, unge, voksne og seniorer. Alle kan være med. Børnefamilier såvel som turneringsspillere kan udfolde sig med minigolf,« siger Leif Meitilberg. 
»Vi skønner, at der spilles cirka 1 million runder minigolf i Danmark om året. Skønnet er baseret på antal aktive spillere og baner, sammenlignet med tal fra Sverige, hvor spillet også er meget udbredt.«
Demo-bane i Klank-hallen
Fra Dansk Minigolf Union deltager også udviklingskonsulent Marianne Pedersen. Hun opstiller en demonstrations-bane i Klank-Hallen, hvor alle får mulighed for at prøve kræfter med spillet og lure et par tricks af ved at se Leif Meitilberg demonstrere spillet.
Galten FS' hovedformand Charlotte Have vil give et indlæg ved den stiftende generalforsamling.
»En minigolfbane ved Klank Idrætscenter vil være en berigende tilføjelse til området. Vi vil i endnu højere grad få aktiviteter på Klank, som hele familien kan samle sig om. Galten FS er begejstret,« siger Charlotte Have.
I øvrigt har landskabsarkitekt Gitte Sauer, Galten, givet tilsagn om at bidrage til at minigolf-anlægget bliver indbygget i natur og beplantning, så det vil løfte Klank Idrætscenter yderligere.
Initiativgruppen bag Skovby Minigolf opfordrer alle interesserede til at komme i god tid inden den stiftende geneforsamling for at prøve demonstrations-banen og deltage i konkurrencen om flotte præmier.
Læs Galten Folkeblad 16. oktober 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-