Alletiders juletræsfest i Galten-hallen

Image
Såvidt vides efterlod det ingen fordybninger i halgulvet, men der blev ellers i den grad travet omkring juletræet

Galten Skovby Rotary-klub ramte plet med beslutningen om at genoplive den gamle tradition med en juletræsfest i Galten-hallen.

Er den gamle tradition med at samles til store halarrangementer i forbindelse med jul endegyldigt gået af mode? Svaret er et rungende nej!

Det førte 260 glade gæster bevis for, da Galten Skovby Rotaryklub i søndags genoplivede juletræsfesten i Galten-hallen som for en del år siden blev nedlagt sammen med den daværende Galten Håndværker- og Borgerforening.

»Salen emmende af ægte julehygge blandt såvel store som små. Mange af børnene var vilde med at blive fotograferet med julemanden ligesom hans mange nissepiger sørgede for legen og turene omkring træet blev mange. Fint ledsaget af musikken fra det levende orkester, der med godt humør fik gang i trinnene til de smukke juletoner,« fortæller Henning Nielsen fra arrangørgruppen og konkluderer, at arrangementet blev en solid succes.

»Stemningen fik fysisk næring fra den velforsynede bar som skænkede gløgg og serverede æbleskiver i lange baner. Efter en pause i julesangene og turene omkring træet blev der delt godteposer ud, hvilket satte endnu mere fut i de mange glade børn.«

Gentages næste år

Rotary-folkene var yderst tilfredse og besluttede på stedet at juletræsfesten ville blive gentaget næste år og forhåbentlig blive en god lokal tradition der kan samle byens og områdets borgere.

»Succesen betyder ligeledes at arrangementet kommer til at give overskud. Et overskud der skal bruges til at afvikle en international ungdomscamp i 2021,« siger Henning Nielsen fra Galten Skovby Rotaryklub.

Læs Galten Folkeblad 17. december 2019

FB

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-