De seneste uger har budt på masser af aktivitet og liv på banerne hos Skovby IF Tennis, hvor klubben har skudt den nye sæson i gang med flere arrangementer.
Lørdag den 25. april blev årets standerhejsning afholdt, og arrangementet samlede omkring 60 deltagere. Banerne var fyldt med aktivitet, og stemningen var præget af godt humør og gensynsglæde efter vinterpausen. Der blev både spillet tennis, grillet pølser, holdt taler og spist snacks.
Skovby IF Tennis lægger stor vægt på fællesskab og sociale aktiviteter, og det blev igen tydeligt tirsdag den 6. maj, hvor klubben arrangerede ”Tennis for tøser”. Her deltog cirka 20 kvinder i en hyggelig aften med tennis og socialt samvær.
Deltagerne spillede kampe på kryds og tværs, så alle fik mulighed for at spille sammen og lære hinanden bedre at kende. Efterfølgende fortsatte hyggen udenfor banerne med fællesspisning og lækker mad fra Lading Mejeri.
»Arrangementet blev taget rigtig godt imod, og flere af deltagere gav udtryk for, at de håber på flere lignende arrangementer i løbet af sæsonen,« siger formanden René Sandfeld Paulsen.
Professionel rådgivning
Tirsdag den 12. maj fik klubben desuden ...
