AGF'ere gæster Galten-Skovby den 5. september

Image
AGF'ere gæster Galten-Skovby den 5. september
En vifte af AGF-spiller og klubbens maskot gæster lokalområdet ved »Vild med Galten-Skovby"-arrangementet den 5. september.
Aarhus' fodboldhold AGF er "vilde med Galten-Skovby". Fredag den 5. september kommer spillere fra klubben på besøg i byen.
I forbindelse med det store arrangement i den 5. september - "Vild med Galten-Skovby", har fodboldklubben AGF meldt sin ankomst til Galten-Skovby.
Maskotten AROS vil være tilstede og uddele gratis børnebilletter til AGF's næste hjemmekamp, og i tidsrummet mellem klokken 17 og 18 vil tre fodboldspillere skrive autografer. AGF Fanshop vil også være repræsenteret, så man har mulighed for at købe trøje, skoletaske eller andet merchandise til en god pris.
 
Aktivt borgerskab
Besøget fra Aarhus vækker begejstring i Galten.
»I eventudvalget er vi meget glade for, at AGF igen  har valgt at bakke op om et arrangement i Galten-Skovby,« lyder det fra Kenneth Beck, filialdirektør for Nordea, på vegne af eventudvalget.
Han fortæller i øvrigt, at AGF fra den første kontakt blev etableret, har været positivt indstillet på at være med til at fejre Galten-Skovby denne dag.
»De vil gerne være med til at viderebringe budskabet om, at Galten-Skovby er et aktivt borgerskab. Vi håber selvfølgelig, der er mange nysgerrrige, der kommer forbi og hilser på AGF's spillere og får en autograf med hjem. Alle er naturligvis velkomne,« siger Kenneth Beck.
Samarbejdet med AGF skal ses som et led i det fremtidige samarbejde mellem Galten FS og AGF.
Hele arrangementet vil finde sted på Klank-anlægget, og borgmester Jørgen Gaarde vil, sammen med AGF, uddele pokal til den vindende skole.
Der vil på dagen også være en masse andre aktiviteter i hele Galten-Skovby, og om aftenen er der Open By Night i byens butikker, så der er rig mulighed for at gøre ent kup.
Detaljeret program for dagen vil følge i næste uges avis, men sæt allerede nu kryds i kalenderen den 5. september.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-