Ældre Sagen efterlyser gode ideer til oplevelser for lokale ældre

Image
Foto: Ældre Sagen

En del af en pulje, bevilget af Folketinget, vil i de kommende måneder komme ældre i lokalområdet til gode i form af gratis oplevelser. Ældre Sagens lokal-afdeling modtager gerne input med ideer fra ældre i 8464-området.

For mange ældre borgere har corona-nedlukningen været en svær tid med afsavn og frygt for at blive syge.

»Meget har været og meget bliver stadig aflyst, og det sociale liv har været stærkt begrænset. Lige nu ser det heller ikke for lyst ud med de høje smittetal, men snart er foråret på vej, og så håber vi på, at vi igen må gøre ting sammen,« lyder det fra Ældre Sagen i Galten.

Derfor er man glade for at kunne fortælle, at lokalafdelingen i Galten har fået lov til at bruge en større sum på aktiviteter/ture for ældre. Pengene kommer fra en pulje, Folketinget har stillet til rådighed gennem bl.a. Ældre Sagen.

»Pengene skal bruges i første halvdel af 2022, og bestyrelsen er i fuld gang med at finde ud af, hvad der kan arrangeres. Vi vil dog gerne have input fra de ældre i 8464-området om, hvilke oplevelser de kunne tænke sig. Det kan være alt muligt. F.eks. udflugter, musik, film eller andet. Og i små eller større grupper. De ældre, der har behov for en hjælpende hånd enten fra en pårørende eller fra en af vores frivillige, kan også være med,« oplyser Ældre Sagen.

Hvis der er nogen, der har gode ideer, så kan henvendelse ske til formanden for lokalafdelingen Per Beck Sørensen, tlf. 24660510 eller til en af de andre fra Ældre Sagens bestyrelse.

»Så snart vi er færdige med planlægningen og vi igen må være sammen, vil vi invitere gennem en annonce i Folkebladet,« lyder det fra Ældre Sagen.

Læs Galten Folkeblad 12. januar 2022

Del på
Sparekassen Danmark

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-