4. maj markeret i Gl. Harlev

Image
Vagn Juhl-Larsen berettede på gårdspladsen ved Harlev Præstegård om sin sønderjyske families historie.

Hverken forårskulde eller fugtigt vejr kunne afholde en skare fra at troppe op på gårdspladsen i Harlev præstegård på befrielsesaftenen 4. maj.

Det siges undertiden, at »om hundrede år er alting glemt«.

En grad af sandhed er der nok i sentensen, når det angår ligegyldigheder, men de spor,  såvel 1. som 2. Verdenskrig satte i især den sønderjyske befolkning bliver aldrig glemt på de kanter.

Førstehåndsvidnerne bliver stadigt færre, men så er det godt at beretningerne lever videre gennem efterkommerne.

Det var netop af denne familiehistoriske kilde Harlev-
parret Lone Hindø og Vagn Juhl-Larsen øste ved en kombineret fortællings- og
sangaften d. 4. maj på gårdpladsen ved Harlev præstegård.

Vagn Juhl-Larsen er af sønderjysk oprindelse og kunne berette om en bedstefar, der gjorde tjeneste ved
østfronten og om en far, der 4. maj 1945 blev befriet fra Vestre Fængsel.

Undervejs var der fællessang med nogle af de sange, der knytter sig tæt til besættelsestiden og som blev symbol på frihedkampen: Det haver så nyligen regnet, Frihedens lysdøgn, En lærke letted, og tusind fulgte og Altid frejdig, når du går.

Frihedens lysdøgn vandt i 2020 en sangskriverkonkurrence i anledning af 75-året for Danmarks befrielse. Ved en dygtig og opbyggelig korpædagogisk indsats af organist Knud Haahr Bagger lykkedes det at få alle de fremmødte til at synge med på sangen.

Læs Galten Folkeblad 12. maj 2021

Del på
PF Biler

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-